Klassisk nytåsmenu 2021
Vejledning
Tjek meget gerne om alt er kommet med hjem i kasserne, det skulle undre om det ikke var, men vi er kun mennesker, og når der er sådanne indblandet, kan der ske fejl
Hvis noget skulle mangle, ring da hurtigt og inden kl. 16.00 på SuRi 59440610
Komponenterne til de forskellige retter er påskrevet med antal i hver deres farve – se farven ud for hver ret. Læs meget gerne hele vejledningen igennem, til at starte med.
Isen sættes i fryseren og ovnen tændes, og forvarmes til 160c (i varmluftsovn)
Bakkerne med hovedretter tages ud af køleskabet ca. 15 min. før forretterne serveres, lågene tages af alle bakkerne.
Følg vejledningen for hver ret nedenfor, hvor hvert trin tilsvarer et nummeret billede i billedkarusellen.
Kroketten sættes i den forvarmede ovn i 10–12 min. Hellefisken sættes i ovnen ca. 6-8 min før servering.
2 min. før servering tages hellefisk og kroketten ud – ovnen sættes herefter på 180c (i varmluftsovn)
Billede 1
Tallerkenen anrettes ved at hellefisken placeres med palet (så den ikke knækker) på midten af tallerkenen,
kroketten lægges på hjørnet af fisken, og tomaterne fordeles ovenpå fisken.
Billede 2
Salaten lægges tilfældigt rundt på toppen
Billede 3
Før servering sauces der med kærnemælkssaucen
Billede 4
Svampesuppen varmes op i gryde under omrøring, til lige under kogepunktet.
TIP: Lun gerne tallerknerne i ovnen et par minutter, da suppen derved holder sig varm længere når den er serveres
Tallerknerne anrettes:
Billede 4
Kammuslingen skæres og anrettes på midten af tallerkenen i en dyb tallerken
Billede 5
Fennikelcruditéen dryppes af på et rent viskestykke og lægges på toppen af kammuslingen sammen med urter. Hummerolien dryppes tilfældigt ovenpå retten.
Billede 6
Suppen fordeles i tallerkenerne og serveres med brødet.
Ca. 15 min. Før servering sætters Pommes Fondanten i ovnen og ca. 8-10 min. før servering sættes fisken i ovnen – skal ikke trække eller skæres
I en lille gryde med vand varmes bøtten med fermenteret hvidløgspuré (med låg på) og saucen lunes til under kogepunktet i en gryde.
Ca. 10 min. før servering sættes de brændte gulerødder, porrer og selleri i timiansmør i ovnen
Billede 7
Ved anretning lægges en halvmåne af den fermenterede hvidløgspuré på en varm tallerken i venstre side, fisken anrettes anrettes på den anden side af puréen, med Pommes Fondant placeret under puréen
Billede 8
De brændte gulerødder, porrer og selleri i timiansmør fordeles ovenpå Fondanten og ved fisken.
Billede 9
Saucen trækkes omkring og der pyntes med ærteskud
Isen tages ud af fryseren og må gerne stå 3 min. på køkkenbordet inden anretning. Karamelsaucen koges op og retten anrettes på en kold tallerken
TIP: Tallerknerne eller skålene kan med fordel stilles på køl/frys inden servering
Billede 10
Isen placeres i højre side på en kold tallerken og den intense chokoladekage placeres i modsatte side. De rombraiserede ananas lægges på toppen af isen, drysses med brændt hvid chokolade og kokos.
Billede 11
Brunsviger saucen hældes over tilslut, enten inden servering, eller ved bordet.
Billede 12
Forret 1
Billede 13
Forret 2
Billede 14
Hovedret
Billede 15
Dessert